Dow Jones Eurostoxx 50 er brudt under 52 ugers gl. gennemsnit (rød linie) og har etableret en langsigtet nedtrend. Det er i sig selv et ganske negativt signal. Signalet kan hurtig blive forstærket, hvis kursen etableres under den orange linie i 2618 niveauet. Det vil nemlig fuldende et dobbelttopmønster indenfor det grå område med et minimumsobjektiv i 2240 niv. Her er det værd at notere, at toppen i 2007/2008 også udviklede sig som en dobbelttop som vist med de blå pile og det grå område. Eurostoxx 50 skal tilbage over 52 ugers gl. gennemsnit i 2757 for at vende den negative trendsituation.