Starbucks klager over, at prisen på kaffebønner er for høj, og vi kan kun give dem ret. Chartet herover viser den månedlige udvikling i 1. pos. kontrakten, og det viser sig, at hver gang kaffeprisen er overkøbt i samme omfang som tilfældet er nu, så har det resulteret i en top. Vi kan også se, at priser over 250 historisk set har været uholdbare i længere tid. Vi har med gult markeret de toppe, hvor den tekniske model nederst først har været over 80 og bagefter faldet under 80 niv. igen.