Demetra finans blog

www.demetra.dk og www.teknisk-analyse.dk
Søg
Aktiemarkedet overvurderet i P/E værdier
Publiseret af Peter Jensen i Analyse • 30-03-2010 09:23:04

Grafen viser det klassiske P/E tal i en modificeret version P/E10, hvor E10 består af et månedligt gennemsnit over de seneste 10 år. Dermed udglattes større udsving i indtjeningen. Her er det værd at bemærke 2 forhold. Det ene er, at P/E10 aktuel ligger på 21.5 og er pænt over et historisk gennemsnit på 16.3. Dermed virker aktierne ganske dyre igen. Den anden vigtige observation er, at når P/E10 historisk er faldet fra intervallet 20.6-44.2 (1. kvartil i grafen) til 10.9-14.1 (4. kvartil), har det senere sendt P/E10 under 10 (5. kvartil). I 2000 toppede P/E10 ud i 44.2 og faldt ned til 13.4 i marts 2009. Hvis historien skal gentage sig, skal P/E10 altså under 10 på et senere tidspunkt. Det vil enten kræve et markant og vedvarende løft i indtjeningen, eller et fald til 600 i S&P500 med den nuværende indtjening - se artikel: http://www.dshort.com/articles/SP-Composite-pe-ratios.html