Første topsignal i hveden hvis....
Det begynder at ligne oplæg til i hvert fald en lidt større, nedadrettet korrektion i møllehveden (basis november 2011). Vi mangler dog fortsat at få et par forhold bragt på plads, før dette oplæg bliver til et egentligt signal. Således skal kursen bryde den viste bundlinie ved 241.50 niv. Det vil udløse de viste divergenser (de to modsatrettede pile), og det vil også (hvis det sker i løbet af i dag) kunne skabe en "key-reversal" på dagsbasis. Ser vi på foderhveden (basis London november 2011), så skal kursen her under 176.50 og 176.00 for at bekræfte topsignal i denne kontrakt.