Figuren herover viser øverst udviklingen i hhv. den 2 årige tyske (rød kurve) og danske (blå kurve) rente og nederst de tilsvarende 10 årige renter. Den grønne kurve viser renteforskellen mellem Danmark og Tyskland (venstre akse). Læg mærke til, at der siden medio 2010 kun har været meget lille og ret konstant forskel mellem den danske og den tyske rente. Det er i den periode, der har været problemer i flere af randlandene. Vi ser da heller ikke nogen grund til, at Danmark ikke skulle være med i "det pæne selskab".