Demetra finans blog

www.demetra.dk og www.teknisk-analyse.dk
Søg
Potentielt 'key-reversal' topsignal i S&P500
Publiseret af Peter Jensen i Analyse • 19-04-2010 10:35:45

S&P startede sidste uge positivt, men lukkede negativt efter fredagen store tilbagefald. Det danner en negativ ugentlig ’key-reversal’, hvilket er et potentielt og klassisk topsignal. Specielt i en situation, hvor S&P500 er overkøbt på mellemlang til lang sigt. En stigning i handelsvolumen i sidste uge tillægger også ’key-reversal’ signalet øget betydning. Volatilitetsindexet (VIX) på S&P500 vidner om, at investorernes frygt er lav i øjeblikket. Det er lige netop i et sådant miljø, at toppe på aktiemarkedet bliver etableret. Det bliver vigtigt at følge, om fredagens spring opad i VIX bliver fulgt af yderligere stigninger i denne uge i samspil med en lavere lukkekurs i S&P500 på fredag. Så kan et større stemningsskifte være undervejs, hvilket vil støtte oplægget til en større nedadrettet korrektion på aktiemarkedet.