Demetra finans blog

www.demetra.dk og www.teknisk-analyse.dk
Søg
Ingen reel fremgang for det amerikanske arbejdsmarked
Publiseret af John Yde i Konjunktur • 06-05-2011 14:43:54

Den amerikanske arbejdsmarkedsrapport viste, at der blev skabt 244.000 nye jobs uden for landbruget. Alligevel steg arbejdsløsheden fra 8,8% til 9,0%. Figuren herover viser, at der siden finanskrisen kun har været tale om en stabilisering af arbejdsmarkedet i USA i forbindelse med de store og omfattende hjælpepakker. Der er ikke skabt reel fremgang. Figuren viser deltagelsesgraden, der siden udgangen af 2009 har holdt sig i et snævert interval mellem 58% og 59%. Da der var reel vækst i den amerikanske økonomi steg deltagelsesgraden fra afslutningen af den lange konsolidering i aktiemarkedet i 1982 fra 57% til 64.50% i 2000, hvor den første boble (IT-boblen) brast. Opturen fra 2003 til 2006 var kun en mindre fremgang, før næste nedtur satte ind i forbindelse med finanskrisen. Hvad er nu næste skridt?