Vi skal være de første til at indrømme, at EUR/USD har drillet i en periode. Faktisk har denne periode varet siden medio februar bunden. I første omgang var det vores opfattelse, at nedturen til bunden i slutningen af marts på 132.65 var afslutningen på trenden, der startede fra 151.45 toppen i okt./nov. 2009. Men nedturen i april til 132 niv. var jo et signal om, at bunden ikke var stabil. Det betyder, at markedet fortsat driller, fordi der er endnu ikke nogen afsløring af hvilket mønster, der er tale om. Læg mærke til den gule kanal, vi har tegnet i figuren herover. Så længe denne kanal ikke er brudt, så fastholdes et nedadrettet pres på kursen. Zoom'er vi ind og kigger på kursen på timebasis (figuren herunder), så vil vi dog allerede få første positive signal, hvis 133.95 bliver overvundet (det vil nemlig være første bevis på en sekvens af højere og højere top- og bundniveauer). Særlig positiv vil det være, hvis også 135.05 kan brydes. Det vil yderligere låse en bund fast ved 132 niv. Vi kigger i så fald igen efter en større optur mod eller endda over 140 niv.